Gørlev Dyreklinik


Gå til indhold

Før du køber hest

Selvom mange hestehandler ender godt er der desværre nogen der ender i uenighed eller måske endda i retten. For bedst muligt at sikre sig mod senere uenighed anbefaler vi at køber og sælger inden handelen indgår en købekontrakt. Mere juridisk information og et eksempel på en sådan kontrakt kan findes på Hesterådgivningens hjemmeside http://www.hesteraadgivningen.dk/articles/showarticle.asp?ArtID=177

Som køber er det også vigtigt at sikre sig en sælger-erklæring hvori sælger oplyser om sit kendskab til eventuelle sygdomme der kan være skjult på handelstidspunktet. Som sælger er det ligeledes vigtigt at man ikke skjuler eventuelt kendskab om sygdom da det vil kunne medføre at man senere taber en erstatningssag. Et eksempel på en sælgererklæring kan også findes på Hesterådgivningens hjemmeside
http://www.hesteraadgivningen.dk/articles/showarticle.asp?ArtID=178

Vi tilbyder også en handelsundersøgelse hvor vi sammen med køber og sælger gennemgår hesten. Denne handelsundersøgelse vil også kunne bruges til at få hesten forsikret indenfor 14 dage efter undersøgelsen. Det er dog vigtigt at huske at ikke alle sygdomme vil kunne afsløres ved denne undersøgelse. Som køber er det derfor en god ide at gennemgå sælger-erklæringen med dyrlægen ved handelsundersøgelsen.



Retur til indhold | Retur til hovedmenu